Dagligdagen i Camino Seguro

Børnene går i offentlig skole 4 timer om dagen, derudover kommer de på projektet
4 timer enten før eller efter undervisningen, afhængig af om de gå i skole om formiddagen eller om eftermiddagen.

Børnene er delt op i klassetrin på projektet, og derudover er der en speciel klasse for børn med indlæringsproblemer. På projektet er der ansat lokale lærere, der tager sig af undervisningen i hvert klasseværelse med hjælp fra de frivillige.

Dagen på projektet starter med undervisning efterfulgt af lektiehjælp. Det er vigtigt, at børnene ikke kommer bagud i skolen. Både lærere og frivillige sætter tid af til individuel hjælp, så de børn, der har problemer med at følge med, kan få ekstra støtte.


 

Når lektierne er overstået er det tid til at lege. Enten tager børnene en tur på
legepladsen, eller de bliver i klasseværelset og laver andre aktiviteter såsom formning, tegning og lignende. De frivillige bidrager ofte med ideer til disse aktiviteter og står for udførelsen, mens læreren bruger tiden med de børn, der har brug for ekstra hjælp med lektierne.

I projektet får børnene mulighed for at lære på en sjov måde, og de bliver klar over
vigtigheden af at lave lektier. Det er muligt for dem at være sammen med deres
venner og have det sjovt, glemme den hårde hverdag der venter dem udenfor
projektets døre og bare være børn igen, samtidig med at de langsomt gennem
uddannelse arbejder for en bedre fremtid for dem selv og deres familie.

 

 

 
DEN SIKRE VEJ
Nyheder
Foreningens arbejde
Vedtægter
Bliv medlem
 
CAMINO SEGURO
Historie
Formål
Dagligdag
 
SPONSOR
Sponsorbarn
Klassesponsor
Partner
Donation
 
FRIVILLIG
Ofte stillede spørgsmål
 
GUATEMALA
 
KONTAKT
 
LINKS