Den Sikre Vejs vedtægter

§ 1 Navn
Stk. 1. Det danske navn for foreningen Safe Passage / Camino Seguro er "Den
Sikre Vej".
Stk. 2. Foreningens hjemsted er den til enhver til valgte formands privatadresse.

§ 2 Formål
Stk. 1. Foreningen er en selvstændig forening, hvis formål er at støtte projektet
Safe Passage/Camino Seguro i Guatemala (jf. bilag).
Stk. 2. Foreningens formål er at varetage de danske sponsorers interesser ,
herunder løbende holde sig orienteret om, hvad der sker i organisationen Safe
Passage/Camino Seguro.
Foreningen vil stå for pengeoverførsler fra den danske konto til den amerikanske
hovedkonto. Foreningen arbejder for at fremme kendskabet i Danmark til projektet
og børnenes situation i Guatemala. Desuden kan foreningen fortage støttende
aktiviteter det være sig indsamling af skoleredskaber o.lign.
Foreningen holder sponsorer og andre medlemmer informerede om foreningens
arbejde. Til dette udgives hvert kvartal et nyhedsbrev.

§ 3 Medlemmer
Stk. 1. Som medlemmer kan optages personer, som støtter foreningens formål
og har lyst og vilje til at arbejde med projektet. Personer som er fader for et barn
hos Camino Seguro i Guatemala modtager vederlagsfrit medlemskab.
Stk. 2. Indmeldelse sker ved henvendelse til et medlem af bestyrelsen.
Stk. 3. Kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen.
Stk. 4. Udmeldelse skal ske skriftligt til et medlem af bestyrelsen.
Stk. 5. Medlemmer, som i væsentlige punkter handler i strid med foreningens
vedtægter og formål, kan ekskluderes af foreningen. Bestyrelsen træffer
beslutningen herom. En beslutning herom kræver absolut flertal i bestyrelsen.

§ 4 Bestyrelse
Stk. 1. Bestyrelsen består af 4 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen
for en to-årig periode. Det er muligt at opnå genvalg.
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærende vedtægter
og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens
generelle politik og organisationens økonomi og godkender dispositioner af
overordnet karakter for organisationens drift og udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger en formand og en kasserer blandt sine medlemmer.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter selv sin egen foreningsorden og kan nedsætte
andre udvalg til at varetage særlige opgaver. Bestyrelsen kan desuden indkalde
ressourcepersoner til at bistå arbejdet.

§ 5 Ordinær generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Der afholdes en årlig generalforsamling, som indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af 1. kvartal. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden, bestyrelsens beretning, regnskab og budget samt eventuelle vedtægtsforslag.
Stk. 3. Alle medlemmer er møde- og stemmeberettigede. Hvert medlem har én
stemme. Stemmeretten kræver personligt fremmøde.
Stk. 4. Forslag eller emner ud over de på dagsordnen anførte skal være
bestyrelsen i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen .
Forslag om vedtægtsændringer, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 måneder
forud for udgangen af den måned, hvor generalforsamlingen afholdes.
Stk. 5. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved et simpelt flertal.
I tilfælde af stemmelighed foretages der ny afstemning. Hvis den sidste afstemning
også giver stemmelighed, bortfalder forslaget.

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det
nødvendigt og skal afholdes, når mindst 1/3 del af medlemmerne fremsætter
skriftligt begrundet anmodning om det til formanden.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen under samme
forhold som til en ordinær generalforsamling.

§ 7 Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af bestyrelsens formand eller af
underskrift fra to andre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan meddele enkel eller kollektiv prokura.

§ 8 Økonomi og regnskaber
Stk. 1. Regnskab for forgangne år og følgende år fremlægges på general-
forsamlingen, hvor det skal godkendes. Regnskabet er inden da blevet godkendt
af en af bestyrelsen udpeget revisor.
Stk. 2. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret og er fra d. 1. januar -
31. december.
Stk. 3. Foreningen kan søge midler fra offentlige eller private fonde og er ansvarlig for disse midler.

§ 9 Ændring af vedtægter
Stk. 1. Ændring af foreningens vedtægter kan kun ske på en lovlig indvarslet
generalforsamling og kun med 2/3 flertal af de på generalforsamlingen
fremmødte medlemmer. Forslagets ordlyd skal udsendes til medlemmerne samtidig
med dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægterne er gyldige umiddelbart efter afsluttet generalforsamling,
hvorpå de er vedtaget.

§ 10 Opløsning
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses, hvis 2/3 af medlemmerne ønsker dette.
Opløsning kan kun vedtages på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling
indkaldt efter de varsler som er angivet i § 5 og § 6.
Stk. 2. Ved opløsning afvikles først alle mellemværende. Resterende formue
overføres til en formålsbeslægtet forening bestemt af den opløsende general-
forsamling.

 

Til toppen af siden

 
DEN SIKRE VEJ
Nyheder
Foreningens arbejde
Vedtægter
Bliv medlem
 
CAMINO SEGURO
Historie
Formål
Dagligdag
 
SPONSOR
Sponsorbarn
Klassesponsor
Partner
Donation
 
FRIVILLIG
Ofte stillede spørgsmål
 
GUATEMALA
 
KONTAKT
 
LINKS